vojensskjold

Vojens gamle og udgåede byvåben

Da Vojens Kommune i 2007 blev lagt sammen med Haderslev og Gram Kommuner til storkommunen Haderslev, mistede Vojens samtidig sit byvåben. Byvåbnet forestiller Odins 2 sorte skrigende ravne, Hugin og Munin, siddende på et rødt tandhjul. Byvåbnet nåede lige at runde de 50 år. Det store byvåbenskilt, som kunne ses på muren ved Vojens Rådhus, kan nu genses i trappegangen hos Lokalhistorisk Arkiv på Danmarksgade 16. 

Vojens by i 150 år

Vojens By har i 2015 eksisteret i 150 år 

I fordums tid før 1659 lå der en mindre landsby ved Vojensgård, som havde betegnelsen i 1421 Wodens, senere i 1475 Wodense og Wodenzee, i 1501 Odenss, og i 1580 Wons. Først i 1652 dukker navnet Woyens op. 

I 1860 fandtes der kun tre gårde i området, hvor senere Woyens By opstår. Den ene gård var Paulsbjerg, der hvor ”Povlsbjerg Børnehave” lå med adressen Østergade 45. Bygningerne blev revet ned i juli 2015.                                                                   (Ifølge ”Typographi des Herzogtums Schleswig” fra 1906, staves det: Paulsberg) 

Den anden var Michael Michelsens gård, som lå syd for den nuværende kirke. I øvrigt var det på denne gård, der i 1868 blev indrettet det først såkaldte klasseværelse i en af stuerne, skolen var her indtil 1872. 

Senere købte Hans Petersen den nu nedrevne gård. På samme sted byggedes den ny præstebolig, men efter at præsten Johannes Gjesing rejste fra byen i 2007, er det ikke præstebolig her længere.


Den tredje gård lå på Gl. Jernhytvej, nedrevet for mange år siden.


Af store gårde var der mod øst ”Woyensgaard”, og mod nord bindingsværksgården ”Billundgaard”, den lå hvor nu Vojens fjernvarmecentral ligger på Hejmdals Brovej.

Faktisk begyndte det hele, da rygterne om jernbaneanlægget mellem Flensborg og Vamdrup dukker op i 1861. På det tidspunkt boede Peter Nicolaysen Lagoni i Haderslev, født i 1829. Han ejede en pæn kapital, som han havde skabt som guldgraver år forinden.
Han sadlede sin hest og red til Woyens. Her kontaktede han gårdejer Hans Jørgensen Nørgaard i Billund. Af ham opkøbte han for en slik store hede- og lyngarealer vest for banen. 
Han havde læst eller hørt hvor placeringen af banegården var planlagt til at skulle ligge. Derfor opkøbte han de arealer som få år efter kom til at grænse op til det kommende baneanlæg. Med tiden fik han arealet udstykket til byggepladser, der kunne sælges med meget stor fortjeneste. Skødeforholdene kom først i orden nogle år senere.


I Gram Herred Skylds- og Panteprotokol fra 1854 ses de første tinglysninger dukker op den 12. december 1865, heri optræder Peter N. Lagoni som storgrundkøber.

Citat: ”Ejer af 25 tønder 7 2/16 Skjæpper bonit til 5 3/16 Skjæpper, som med Regeringen bevilling af 29. juli 1865 er købt fra gården nr. 25 i Billund til oprettelse af et nyt familiested”

Efterfølgende når man læser videre, er det sjovt nok første handel som Peter N. Lagoni foretager sig som sælger, en forpagtning af en kro som han må have drevet, da det ikke findes nogle tidligere kro ejere ifølge tinglysnings bøgerne.

Citat uddrag: ”Den 28. oktober 1867 protocolleret den af debitor i Egen Contr. med Hans Nielsen over Krostedet af D.dato overtager forpligtilser rup. hyp. bon. gen. for forbenævnt besid at og fÿlde de i Kontracten mod forpagteren overtager forpligtelser”

I 1872 køber Hans Nielsen sig ud af forpagtningen og overtager krostedet. Han ejer kroen frem til 1876.
Peter N. Lagoni havde flere brødre, men det er hovedsagelig Hans og August der sideløbende med Peter havde taget deres indtog i Vojens. Bl.a. var August den første bager i byen på Vestergade 3. Forretningen solgtes senere til hans bror Hans. Peter og hans brødre stammede alle fra Hyrup ved Bevtoft, hvor deres far havde en gård.

Peter N. Lagoni vandt stor respekt i byen, og det siges at han blev kaldt ”Pæe af Woyens”, eller Æ- Woyens Kong. Han betragtes dog også som byens grundlægger, og derfor besluttede kommunen da også at sætte en sten over ham med navn og årstal. Stenen findes i det lille anlæg øst for centrum bygningen. 

I maj 1862 blev der tegnet koncessionen med det engelske entreprenørselskab Peto, Brassey & Betts og ministeriet for Slesvig om bygning af en jernbanelinie syd-nord. 
For Haderslevs vedkommende, skulle en sidebanelinie fra Vojens ligge klar inden 01.07.1866.
Koncessionen overdrager i august 1863 til et Peto stiftet aktieselskab med navnet ”Det Nordslesvigske Jernbaneselskab”. 

Tre dage før stormen på Dybbøl i april 1864 kørte det første tog sydpå fra Rødekro Station. Søndag den 18. september 1864 kom så det første lokomotiv til Vojens. Fra jernbanens start var der dog kun et lille venteskur for rejsende, det der på Sønderjysk hedder et ”skællehus”, egentlig et skillehus. Det var en stor ting, mente man dengang, for på andre sydlige banestationer, fandtes der kun en flagmast med et lille flag. 
I den følgende perioden havde man på stationen endvidere opført træskure til midlertidigt ophold for sårede soldater. Militæret krævede, at der fra Vojens Station blev stillet banevogne til rådighed for militær transporter sydpå. 
Vojens fik i 1865 opførtes den endelige banegård, en lokomotivremise samt en vandbeholder af træ. Byggematerialer til bygning af banen nordpå blev fragtet med tog, det gav yderligere en betydelig togtransport til Vojens Station fra efteråret 1865. 

Den 1. maj 1866 kunne sidebanelinien på knap 12 km til Haderslev indvies.

De 26 offentlige indbudte personer kørte strækningen fra Vojens til Haderslev. I Haderslev var der var anrettet et festmåltid på ”Hotel Petersen” 
Efter 1864 da adskillelsen af Slesvig og Holsten fra Danmark var en realitet, opstod et nyt selskab i 1865: ”Schleswigsche Eisenbahn Aktien Gesellschaft”. 

20 år senere i 1883/84 overtages jernbanelinien af den tyske stat efter ønske fra ministerpræsident Otto von Bismarck.

Selskabet fik navnet: 
”Der Königliche Preussische Staats-Eisenbahn Verwaltung” (Forkortet: KPEV)
Den 2. januar 1974 indstillede DSB persontrafikken mellem Vojens og Haderslev.

Efter forsinkelse pga. af Krigen i 1864, kunne banens officielle indvielse fra syd over Røde kro til Woyens først foretages den 01.11.1866.
Vojens fik senere i 1860’erne bygget og overdraget en 2. klasses station. Den blevet opført efter standardtegninger og bygget af det samme engelske firma som byggede banelinien. De første nyopførte huse begyndte af skyde frem i 1864/65.

Midt i 1860 opfører Peter N. Lagoni huset på Vestergade 3. Huset, det vel nok første hus i byen, er nu desværre nedrevet, det lå øst for Hotel Pauli. Herfra drives der kro og gæstgiveri med navnet ”Ølkonvent”. Navnet kom frem ved en renovering af facaden, under de mange lag maling skjultes sig navnet ”Ølkonvent”. Oversat betyder det ”Ølsammenkomst eller Ølforsamling”
Vestergade 3 har i årenes løb haft mange forskellige forretninger. Som nogle ældre i byen kan huske, var det her Holger F. Nielsen havde sin Kul & Koks forretning i over 40 år. Den sidste der havde forretningen i flere år, var trikotage & manufakturhandler Sophus Petersen. I nyere tid har der på Vestergade 3 eksisteret flere forskellige forretninger efter hinanden i en kortere periode.

Omkring de omtalte år dukker navnet ”Krugstelle” (Krostedet) op.
Som bekendt sættes Vojens Kro altid i forbindelse med det senere Hotel Vojens på Østergade. Det blev opført i midten af 1860erne af P.N. Lagoni, som efterfølgende også blev drevet af ham fra 12.12.1865 – 28.10.1867, altså i en forholdsvis kort periode.
”Krugstelle” lå derfor øst for banen, da det i kontrakten af 1867 ved salget af ”Voÿens Kro” mellem Peter N. Lagoni og den nye forpagter, gæstgiver Hans Nielsen står, citat: 
”med de ved Kroen østen for Jernbanen og til Nord og til Syd for Haderslev Ribe Landevei beliggende Jorder”
Desuden nævnes i en senere kontrakt fra marts 1876 mellem Hans Nielsen og den næste ejer af kroen, Anders W. Jensen fra Brændstrup.

 Citat: ”25. Octbr. 1872 tilhørende, ved Voÿens Banestation beliggende Eiendom, Voyens Kro Kaldet”

I en anden tinglysnings oplysning, køber dyrlæge & postholder Erich Raben Haderslev i 1869 et hus sønden for ”Voÿens Kro”. Rabens ny hus ligger på Østergade 10. 
"Voÿens Kro" lå deraf nord for Rabens nye hus, og må så være Østergade 3. Østergade 3 lå dengang hvor i dag fortovet og vejen foran BG banken på Østergade 1, og delvis et stykke ind i rundkørslen. 


Havde den første kro kun navnet "Voÿens Kro", eller som det står et andet sted, blev kroen i daglig tale kaldt ”Woyens Øster Kro”. Grunden for at man nævnte Øster, var nok for at skeldne kroen i østbyen fra vestbyen. De to kroer må derfor være identiske.

I marts 1869 sælger Peter N. Lagoni et hus til schlachter und gastwirth Jacob Christian Berendsen, og det ved vi er på Østergade 3. Berendsen nævnes som gastwirth, og på kroen kunne datidens arbejdere spise et varmt måltid mad. I et notat skriver tømmerhandler Julius Nielsen, at han i de første år han boede i Vojens, og inden han blev gift i 1871, spiste sit daglige varme måltid på kroen. 
Da Anders W. Jensen fra Brændstrup i 1876 køber Vojens Kro (Hotel Vojens), bliver Vojens Øster Kro samtidig nedlagt. 
Huset på Østergade 3 blev senere købt af dentist Christen Petersen, og i ca. 1911 kom der en etage ovenpå. Senere igen overtog hans søn tandtekniker Arthur Petersen hans forretning og huset. Begge huse er nu desværre forsvundet fra bybilledet. 
Endvidere opstod flere år senere igen en Vojens Østerkro. Kro navnet blev herved bevaret, kan man rolig sige, da der i byen stadig findes en kro med det navn.

I 1870 blev ”Vester Kro” opført på Vestergade 5. Senere i 1887 da Christian K. Pauli overtog kroen fik den navnet: ”Christians Pauli’s Gæstgivergaard”, senere igen: ”Pauli’s Hotel”, og sidst til det navn som vi alle kender i dag: ”Hotel Pauli”.

Bartholin Johannesen lod Vojens Mølle opfører i 1868, og Julius Nielsen født i 1848, starter i 1868 kun 20 år gammel et smøreksport firma, vistnok på Østergade 35 i en større lade. I 1871 overtager han en ”Kornhandel forretning” som lå vest for banen og syd for Vestergade. En forretning som år forinden også var startet af den efterhånden legendariske Peter N. Lagoni. 
Det er ikke mere end en halv snes år siden at firmaets vartegn, de høje kornsiloer blev nedrevet.

Den lille røde bygning som ligger syd for kirken, var byens første kapel og blev taget i brug i 1883. Den opføres af de tyske myndigheder, og fra omtalte år blev kapellet taget i brug. Senere fandt man ud af at benytte kapellet til katolske gudstjenester for den tyske befolkning i byen.
Først i 1894 forestod den officiel indvielse af kirken. Senere fik de dansksindede i byen gennemtrumfet, at der også skulle afholdes to gudstjenester pr. måned for danskerne i byen. Det var ikke mindst med støtte og hjælp fra pastor Carsten Petersen Maugstrup at det lykkedes at overbevise de tyske myndigheder. Endvidere påtog han sig at holde de første gudstjenester, samt kirkehandlinger i årene der kom. Konfirmationsundervisningen for de kommende danske konfirmander, blev dog henlagt til Magstrup Præstegård. Konfirmanderne måtte hver vinter trave den lange vej mellem Vojens og Magstrup. 

”Luddes” bedstefar Ludvig J. Schmidt startede sin blandede landhandel op i sep.1868 i en ladebygning på Vestergade 3. ”Luddes” far P. J. Schmidt startede i 1902 på Vestergade 4. Begge huse var opført og tilhørte Peter N. Lagoni. 
Fabrikant Hans Gram startede sin Maskinfabrik i 1901. Lad dette blive det sidste, og dog!
Da anlæggelse af jernbanen er godt i gang i 1863, medbragte det de første beboere eller ”jernbanebørster” som de kaldtes. Nogle af dem, vist nok de med den mere tekniske uddannelse ingeniører o.l., slog sig ned i eller omkring byen i de første mindre spartanske træhuse, og regnes ikke som officielle indbyggere. 
Peter N. Lagoni der var god til at skaffe materialer samt førte opsyn med de hårde børster, byggede sig en jordhule, som han så ofte havde gjort i Australien som guldgraver. Hans adresse i Vojens var: "Jordhulen ved Vojens Station".
På et tidspunktet da jernbaneanlægget må have været færdigbygget, solgte Peter N. Lagoni hvad han ejede i og omkring Vojens. Og drog fra byen til Vejle med sin formue på flere hundrede tusinde mark. 
Man kommer derfor ikke udenom at Vojens som by blev grundlagt i årene omkring bygning af banen.

Den 12.december 1865 bekræftes Peter Nicolaysen Lagoni første grundkøb, så hvorfor ikke udnævne 1865 som året hvor den nye Vojens By blev født.