{"id":495,"date":"2025-03-10T16:14:44","date_gmt":"2025-03-10T16:14:44","guid":{"rendered":"https:\/\/vojens-arkiv.dk\/?p=495"},"modified":"2025-03-10T16:58:24","modified_gmt":"2025-03-10T16:58:24","slug":"peter-nicolaisen-lagoni","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/vojens-arkiv.dk\/?p=495","title":{"rendered":"Peter Nicolaisen Lagoni"},"content":{"rendered":"\n

Manden der opk\u00f8bte det halve Vojens.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\n

Det siges at han ved et par opk\u00f8b af landejendomme havde \u201dslagtet\u201d et par stykker, det var nok ikke just en fremgangsm\u00e5de som gjorde ham s\u00e6rlig popul\u00e6r p\u00e5 de kanter.<\/p>\n\n\n\n

Af Jes A. Ratzer – 2013<\/strong><\/em> <\/p>\n\n\n\n

Fotos udl\u00e5nt af vojensbilleder.dk<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n

Den samlede historie om Peter Nicolaisen Lagonis tid i \u201dWoyens\u201d Vojens. I daglig tale kaldt Peter Nicolai. <\/p>\n\n\n\n

Peter Nicolaisen Lagoni er f\u00f8dt den 10.10.1929 i Hyrup, Bevtoft. Hans far var sognefoged og g\u00e5rdmand Nicolaj Peter Lagoni (1799-1874) – mor Anne Elizabeth Kr\u00fcger (1798-1867). For\u00e6ldrene blev gift i 1825, Peter Nicolai var nr.3, ud af i alt 8 s\u00f8skende.  <\/p>\n\n\n\n

Familien ejede en af de store g\u00e5rde \u201dKiskelund\u201d, den l\u00e5 i udkanten af landsbyen Hyrup. En g\u00e5rd som Peters Nicolais bedstefor\u00e6ldre tidligere havde ejet, ja, g\u00e5rden havde v\u00e6ret i familiens eje i generationer og omfattede nu et areal p\u00e5 ca. 25 t\u00f8nder land.  <\/p>\n\n\n\n

Generationerne forinden Lagoni-navnet blev en realitet, var henholdsvis Petersen og Nicolaisen familienavnet. Den f\u00f8rste der f\u00e5r efternavnet \u00e6ndret er Peter Lagoni (1774-1813). Han er en farbror til Peter Nicolai, efterf\u00f8lgende har Peters Nicolais far ogs\u00e5 \u00e6ndret sit efternavnet til Lagoni.  <\/p>\n\n\n\n

Peter Nicolai var en rigtig eventyrer, og havde i sine unge dage levet livet som guldgraver, det havde f\u00f8rt ham vidt omkring til b\u00e5de Australien og Californien og det \u201dWilde Vest\u201d i Woyens. Sidstn\u00e6vnte sted blev han endda i folkemunde kendt som \u201dP\u00e6e af Woyens\u201d eller \u201dWoyens Kong\u201d, og det fort\u00e6lles, at han beb\u00e6rdede sig ogs\u00e5 som s\u00e5dan. <\/p>\n\n\n\n

Det frie og barske liv som guldgraver passede ham fint, det bragte ham helt til Australien f\u00f8rst i 1850\u2019erne, hvor heldet havde v\u00e6ret med ham. Han fortalte med stolthed om sine gode guldfund, og at han havde hjembragt det meste. Hvor mange penge han i virkeligheden havde med, vides ikke. Han holdt sig ej heller tilbage med at fort\u00e6lle om sit eventyrlige liv derude p\u00e5 pr\u00e6rien, hvor han havde f\u00e6rdes p\u00e5 hesteryg med revolveren i b\u00e6ltet. Senere da han vendte hjem til hjemstavnen, kunne han ikke affinde sig med det stille liv, han var rastl\u00f8s og landbolivet faldt ham kedsomlig. Han fordrev i stedet tiden med opk\u00f8b af fors\u00f8mte landejendomme, opdelte jorden og solgte med stor fortjeneste. Endvidere at han havde fors\u00f8gt sig med g\u00e5rdslagtninger.  <\/p>\n\n\n\n

Det siges at han ved et par opk\u00f8b af landejendomme havde \u201dslagtet\u201d et par stykker, det var nok ikke just en fremgangsm\u00e5de som gjorde ham s\u00e6rlig popul\u00e6r p\u00e5 de kanter. Om det var grunden til at han rykkede teltp\u00e6lene op, og i omkring 1861-62 havde bosat sig i Haderslev, vides ikke. Godt et par \u00e5r forinden var han 13.08.1858 blevet gift i Bjolderup kirke med Bodil Schmidt fra Rejsby. Et par b\u00f8rn havde de f\u00e5et. Bodil var datter af Hans S\u00f8rensen Schmidt, som var en velhavende g\u00e5rdejer i Rejsby. <\/p>\n\n\n\n

Rastl\u00f8sheden naglede sig stadig til Peter Nicolai, og han havde lagt store planer for fremtiden. I Haderslev havde han f\u00e5et nys om, at jernbanelinien skulle anl\u00e6gges mellem Vamdrup og Flensborg ude vestp\u00e5, det sandet \u2013 lyngbegroede og sumpet sted som blev kaldt Woyens. Hvem der havde givet \u2013 de for ham v\u00e6rdifulde oplysninger, er der ingen viden om. M\u00e5ske havde han l\u00e6st det i de lokale aviser, eller ogs\u00e5 havde rygterne om jernbaneanl\u00e6gget spredt sig mellem folk helt nordp\u00e5. Men indlysende var, at det ikke var noget der gik hans n\u00e6se forbi. Han h\u00e5bede p\u00e5 at skabe sig et eventyr i det s\u00e5kaldte \u201dWilde Vest\u201d i Woyens. Han m\u00e5tte vide hvem der ejede de sandede landomr\u00e5derne, som nu havde sk\u00e6rpet hans interesse.  <\/p>\n\n\n\n

En dag sadlede han hesten i Haderslev og red mod vest. P\u00e5 Woyens egnen havde han reddet forbi de sandklitterne og lyngfyldte omr\u00e5der, hvor han kunne regne ud at jernbanen ville blive anlagt, hvis rygterne da holdt stik. Han har nok spurgte sig frem, da han ankom derude, og i Billund nord for Woyens havde Peter Nicolai fundet frem til g\u00e5rd nr.25, her skulle han tr\u00e6ffe g\u00e5rdejer Hans J\u00f8rgensen N\u00f8rgaard. H. J. N\u00f8rgaard var da ogs\u00e5 den rette indehaver af arealerne som han var interesseret i at sl\u00e5 en handel af med. <\/p>\n\n\n\n

Efter en god og givtig handelssnak med H. J. N\u00f8rgaard eniges de om, at Peter Nicolai kunne k\u00f8be 25 t\u00f8nder og 7 2\/16 sk\u00e6pper bonit grund for en bel\u00f8b 2400 M. Efter datidens priser fik han arealet meget billig. Da de officielle papirerne senere kom for dagens lys, l\u00f8d dateringen den 29.7.1865. H\u00e5ndslaget med N\u00f8rgaard var formentlig foretaget noget tid forinden. <\/p>\n\n\n\n

Som tiden sk\u00f8d frem, fik han udstykket omr\u00e5det til byggepladser, man m\u00e5 dog formode at udstykningen i starten m\u00e5 have v\u00e6ret mere spontant end planlagt, man handlede om det, som det hed sig, n\u00e5r Peter Nicolai var involveret. <\/p>\n\n\n\n

Da byggeriet af jernbanen blev iv\u00e6rksat, meldte han sig hos den engelske ingeni\u00f8r i entrepren\u00f8rselskab Peto, Brassey & Betts. Af sine mange ophold i udlandet, var Peter Nicolai beriget med sin store kendskab til det engelske sprog, yderligere var han af den type der kunne styrer de h\u00e5rde jernbaneb\u00f8rster, som skulle arbejde med skovl og hakke. Overleveringen fort\u00e6ller, at han kunne sl\u00e5 en proper n\u00e6ve og svinge pistolen, men det kom dog aldrig s\u00e5 vidt at v\u00e5bnet blev taget i brug. Peter Nicolai fik straks ans\u00e6ttelse, og byggede sig en jordhule, som han s\u00e5 ofte havde gjort i guldgraver-tiden i Australien. Hans adresse var \u201dJordhulen ved Woyens Station\u201d. <\/p>\n\n\n\n

Blandt jernbaneb\u00f8rsterne var der b\u00e5de polakker, svenskere og tyskere. Arbejdet var p\u00e5 akkord, og de tjente godt. Husly fandt de hvor de kom frem, oftest i stalde og lader hos de lokale b\u00f8nder. Andre n\u00f8jedes med en primitiv jordhule eller afsk\u00e6rmning af en eller anden art, et tag over hovedet.  <\/p>\n\n\n\n

Driftige handelsfolk str\u00f8mmede til for at forsyne og s\u00e6lge alverden varer, mad og drikkevarer til de h\u00e5rdtarbejdende jernbaneb\u00f8rster. Handelsfolkene opbygget ofte interimistiske kantiner, som igen hurtigt kunne flyttes til nye steder.  <\/p>\n\n\n\n

Stemningen mindes nok n\u00e6rmest om livet i anden verdenskrigs brunkulslejre, det berettes om sindrige hasardspil, siden hen blev spillet ogs\u00e5 kaldet \u201dAt spille p\u00e5 sekseren\u201d. <\/p>\n\n\n\n

Det var ikke kun tale om de h\u00e5rde jernbaneb\u00f8rster som fulgte med hele vejen af byggeriet, arbejdet tiltrak endvidere ogs\u00e5 danske folk der s\u00f8gte arbejde. Det var bl.a. arbejdsfolk, daglejere, forkomne husm\u00e6nd og fattige h\u00e5ndv\u00e6rkere der kom fra n\u00e6r og fjern. Hvis folk yderligere r\u00e5dede over en spand heste og arbejdsvogn, var de s\u00e6rlig heldigt stillet. Arbejdet kr\u00e6vede at der skulle gravet og fragtet uhyre m\u00e6ngder sand, grus og sk\u00e6rver. I miles omkreds fik b\u00f8nderne en ekstra skilling, deres store dynger af marksten fik de sl\u00e5et til sk\u00e6ver og solgt til det engelske selskab. <\/p>\n\n\n\n

Peter Nicolai blev det, vi kalder underentrepren\u00f8r. Han kendte mange p\u00e5 egnen, eller ogs\u00e5 kendte de ham, og han lejede mange spand heste med folk og redskaber hos dem. Han havde n\u00e6se for at finde materialer, og k\u00f8bte kontant, og leverede efter engl\u00e6ndernes \u00f8nske til den aftalte tid. <\/p>\n\n\n\n

Det gav respekt til alle sider, og efter kort tid bar han titlen \u201dP\u00e6e af Woyens\u201d. Det engelske selskab havde oparbejdet et godt forhold til Peter Nicolai hvis h\u00e5rde metoder accepteres, blot han var p\u00e5lidelig. Folk p\u00e5 egnen ville hellere handle med guldgraveren end med de andre k\u00e6ltringe, der p\u00e5 den ene eller anden vis havde mavet sig ind i jernbanearbejdet.    <\/p>\n\n\n\n

Efterh\u00e5nden som jernbaneskinnerne blev udbygget, kom det f\u00f8rste tog til Vojens den 18.sep.1864. Efter forsinkelse pga. af krigen i 1864, kunne banens officielle indvielse fra syd over R\u00f8de kro til Woyens dog f\u00f8rst foretages den 01.nov.1866.  <\/p>\n\n\n\n

Vojens fik i 1865 opf\u00f8rtes den endelige baneg\u00e5rd, en lokomotivremise samt en vandbeholder af tr\u00e6. <\/p>\n\n\n\n

I sidste halvdel af 1860\u2019erne, blev der bygget og overdraget en 2. klasses statsjernbanestation. Den blevet opf\u00f8rt efter standardtegninger og bygget af det samme engelske firma som byggede banelinien. <\/p>\n\n\n\n

Handlende og h\u00e5ndv\u00e6rkere kom som de f\u00f8rste og slog sig ned i n\u00e6rheden jernbanestationen. Veje begyndte at blive anlagt, og som noget af det f\u00f8rste kom der kro og g\u00e6stgiver. I 1866 fik Bodil og Peter Nicolai deres datteren Christina Petrea d\u00f8bt i Jegerup kirke, og her er Peter Nicolai noteret som g\u00e6stgiver i Woyens.  <\/p>\n\n\n\n

G\u00e6stgiveriet som bliver omtalt i kirkebogen beskrives med navnet \u201dKrugstelle\u201d (Krosted). Som bekendt s\u00e6ttes Vojens Kro altid i forbindelse med det senere Hotel Vojens p\u00e5 \u00d8stergade. \u201dKrugstelle\u201d l\u00e5 \u00f8st for banen, adressen var Osten-chaussee \u201d\u00d8stergade 3\u201d (nu nedrevet), det blev opf\u00f8rt i midten af 1860\u2019erne af Peter Nicolai, og efterf\u00f8lgende drev han kroen fra 12.12.1865 \u2013 28.10.1867, alts\u00e5 i en forholdsvis kort periode. 
 <\/p>\n\n\n\n

I kontrakten af 1867 ved salget af \u201dVo\u00ffens Kro\u201d mellem Peter Nicolai og den nye forpagter, g\u00e6stgiver Hans Nielsen st\u00e5r der, citat: \u201dmed de ved Kroen \u00f8sten for Jernbanen og til Nord og til Syd for Haderslev Ribe Landevei beliggende Jorder\u201d <\/p>\n\n\n\n

I marts 1869 s\u00e6lger Peter Nicolai et hus til schlachter und gastwirth Jacob Christian Berendsen, og det ved vi er p\u00e5 \u00d8stergade 3. J. C. Berendsen n\u00e6vnes som gastwirth, og p\u00e5 kroen kunne datidens arbejdere spise et varmt m\u00e5ltid mad. I et notat skriver korn- og t\u00f8mmerhandler Julius Nielsen, at han i de f\u00f8rste \u00e5r han boede i Vojens, og inden han blev gift i 1871, spiste sit daglige varme m\u00e5ltid p\u00e5 kroen. <\/p>\n\n\n\n

Nu ser det jo nok besynderligt ud, at Peter Nicolai f\u00f8rst forpagter kroen ud i 1867 til Hans Nielsen, men s\u00e5 s\u00e6lger kroen i 1869 til J. C. Berendsen. Desuden n\u00e6vnes i en senere kontrakt fra marts 1876 mellem Hans Nielsen og den n\u00e6ste ejer af kroen, Anders W. Jensen fra Br\u00e6ndstrup. Citat: \u201d25.Octbr.1872 tilh\u00f8rende (=Hans Nielsen), ved Vo\u00ffens Banestation beliggende Eiendom, Voyens Kro Kaldet\u201d. <\/p>\n\n\n\n

Hans Nissen har nok s\u00e5 i mellemperioden fra 1869-72 fortsat forpagtningen til Peter Nicolai, men om slagter J. C. Berndsen var gastwirth, m\u00e5 betvivles, da Hans Nielsen stadig havde forpagtningen af kroen, og som f\u00f8lge deraf m\u00e5 v\u00e6re den reelle gastwirth.  <\/p>\n\n\n\n

Efterf\u00f8lgende har Hans Nielsen i okt.1872 k\u00f8bt kroen af Peter Nicolai. J. C. Berndsen forts\u00e6tter med sin slagterforretning i huset indtil 1878, uden at det faktisk er afklaret, hvem af de to der er indehaver af ejendommen, som indeholder b\u00e5de kro og slagtervirksomhed og privatbolig. <\/p>\n\n\n\n

G\u00e6stgiveriet vest for jernbanen blev ogs\u00e5 drevet af Peter Nicolai, det f\u00f8rste rigtige sten hus i byen, Westen-chaussee \u201dVestergade 3\u201d. Ved en renovering af bygningen, fandt man under reklameskiltene over butiksvinduerne navnet \u201d\u00d8lkonvent\u201d, en noget us\u00e6dvanlig betegnelse. Oversat betyder det \u201d\u00d8lsammenkomst eller \u00d8lforsamling\u201d. Gamle kilder n\u00e6vner en Woyens Vesterkro, formodentlig en forl\u00f8ber for g\u00e6stgiveriet og det senere kendte Hotel Pauli. Huset p\u00e5 Vestergade 3 blev opf\u00f8rt 1865, og det blev nedrevet i 1996. Om Peter Nicolai var den oprindelige initiativtager til byggeriet af Hotel Pauli i 1870 er ikke helt klarlagt, men efter sigende drev han hotellet p\u00e5 Vestergade 5 i en periode. <\/p>\n\n\n\n

Tingbogen viser, at Peter Nicolai i l\u00f8bet af f\u00e5 \u00e5r fra 1864 til begyndelsen af 1970\u2019erne har v\u00e6ret involveret i omkring 40 ejendomshandler og en del byggerier. I nogle \u00e5r var han desuden en stor korn- og foderstofhandel med pakhus p\u00e5 vestsiden af jernbanen, senere kendt og overtaget af Julius Nielsen. Julius Nielsen havde dog forinden overtaget en kornforretning p\u00e5 \u00d8stergade 13, det blev starten til den senere store korn og t\u00f8mmerhandel, og ikke mindst sm\u00f8reksportforretningen p\u00e5 Vestergade 1. <\/p>\n\n\n\n

Den almindelige formodning var, at Peter Nicolai tjente gode penge hvad han s\u00e5 end foretog sig, og misundelsen p\u00e5 hans handelsevner var stor blandt befolkningen. De der havde lidt penge til overes, og de kom fra b\u00e5de Haderslev og Woyens og oplandet, anbragte deres opsparing i hans forretninger, han gav dem gode renter, sk\u00f8nt det var s\u00e5 som s\u00e5 med sikkerheden. <\/p>\n\n\n\n

J\u00e6vnligt var han kommet i bekneb og v\u00e6ret i likviditetsn\u00f8rd. Peter Nicolai har taget l\u00e5n enten mod pant i fast ejendom eller kaution af familien i Hyrup. Han betalte altid kontant n\u00e5r han k\u00f8bte jord, og byggede og solgte ustandselig, enten for sig selv eller andre. Det gav ham et godt rygte, sk\u00f8nt han var j\u00e6vn og n\u00f8jsom, en \u00e6gte hedematador var nok det man kunne p\u00e5h\u00e6fte ham. <\/p>\n\n\n\n

Haderslev By og Omegns Realskoles database rummer 320 elever, heri n\u00e6vnes: <\/p>\n\n\n\n

Efternavn: Lagoni (Bodil & Peter Nicolais s\u00f8n) <\/p>\n\n\n\n

Fornavn: Nicolai Peter  <\/p>\n\n\n\n

Indmeldt: 1.december 1871 <\/p>\n\n\n\n

Udmeldt: Sommer 1872 <\/p>\n\n\n\n

Stilling: Kroejer <\/p>\n\n\n\n

Herkomst: Vojens <\/p>\n\n\n\n

Rastl\u00f8sheden kom over ham igen i begyndelsen af 1870\u2019erne, han solgte alt hvad han ejede i byen og omegn \u2013 n\u00e6rmest indenfor f\u00e5 ugers tid, og rejste fra egnen. Udbyttet ved salget havde efter sigende indbragt ham flere hundrede tusinde Mark. Omregnet til dagens priser havde det svaret til et antal millioner kroner. En anden mastodont i byen dengang omtalte Julius Nielsen, havde hjulpet Peter Nicolai af med en del grundstykker inden hans afrejse. <\/p>\n\n\n\n

En annonce fra et dagblad stod der i 1870:\u00a0<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Land til salg.\u00a0<\/strong>
Af mit t\u00e6t ved Vojens Banegaard beliggende Parcelsted agter jeg at borts\u00e6lge circa 15 T\u00f8nder stort Maal.
Jordens Beskaffenhed er god, og Penge vilkaarene favorable.
Lysthavende behage at henvende sig til Lagoni paa Vojens Banegaard.\u00a0<\/p>\n\n\n\n

I en anden annonce fra et dagblad stod der i 1870:<\/strong>\u00a0<\/p>\n\n\n\n

Paa Grund af Bortrejse agter jeg at s\u00e6lge, event. at bortleie det af mig beboede Hus.
Tillige s\u00e6lger jeg en M\u00e6ngde Byggepladser, beliggende ligeved Jernbanestationen her, paa meget billige Betingelser, samt ogsaa et Parti Bygningsmaterialer.
En Lejlighed i Bageriet \u00f8nskes ogs\u00e5 udlejet. <\/p>\n\n\n\n

Vojens, den 1. Febr. 1870 <\/p>\n\n\n\n

P. N. Lagoni<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Han rejste til Vejle, hvor jernbanen ogs\u00e5 var i gang med at blive anlagt, her fortsatte han ogs\u00e5 som en slags underentrepren\u00f8r, men satte alt over styr, alle pengene blev opbrugt ved bygning af et d\u00e6mningsbyggeri over en bundl\u00f8s mose. God hj\u00e6lp fik han hjemme fra Hyrup, de havde kautionerede for hans seneste investeringer i Vejle, og det kom til at koste dem dyrt.\u00a0\u00a0<\/p>\n\n\n\n

Peter Nicolai rejste herefter til U.S.A., hvor han igen som entrepren\u00f8r havde f\u00e5et arbejdede med bygning af jernbaner, havde form\u00e5et at genskabe det tabte, og han kom hjem og betalte enhver sit. <\/p>\n\n\n\n

Peter Nicolai blev i sin alderdom g\u00e5rdmand i Rejsby, hvor han ogs\u00e5 d\u00f8de i 1899. Han var en velset g\u00e6st hvor han kom hen, han kunne berette om det vilde fantastiske liv i b\u00e5de Australien, Amerika og Woyens og mange andre steder han havde v\u00e6ret. <\/p>\n\n\n\n

\u00c6blet faldt ikke langt fra stammen, og hans b\u00f8rn havde arvet faderens rastl\u00f8shed og vovemod, de rejste til Amerika og Argentina hvor de efter sigende klarede sig godt. <\/p>\n\n\n\n

Broderen Hans Lagoni var f\u00f8dt i 1834 og blev farveudl\u00e6rt i Aabenraa. Han fik ogs\u00e5 udel\u00e6ngsel og rejste til Australien for at grave efter guld, og havde succes. Hvor meget gul han fik med sig hjem er tvivlsom, men det m\u00e5 have v\u00e6ret nok til at han kunne starte et bageri op i Woyens p\u00e5 Vestergade 3, det f\u00f8rste bageri i byen. Bygningen havde hans bror August Lagoni bygget, det var her der ogs\u00e5 var eller havde v\u00e6ret \u201d\u00d8lkonvent\u201d. Han giftede sig med husholdersken p\u00e5 Woyens Vesterkro (senere Hotel Pauli) en kobbersmededatter fra Haderslev. <\/p>\n\n\n\n

Efter nogle \u00e5r trak udl\u00e6ngslen igen i Hans Lagoni, og han var flere gange i Californien. Efter svigerfor\u00e6ldrenes d\u00f8d i Haderslev, arvede han ejendommen p\u00e5 Naffet og blev skohandler i en periode, men han kunne ikke sl\u00e5 sig til ro. <\/p>\n\n\n\n

Han havde to d\u00f8tre, hele familien havnede igen i Californien, og Hans Lagoni endte sine dage der i o.1915. <\/p>\n\n\n\n

Broderen August Lagoni var f\u00f8dt i 1842 og den yngste af b\u00f8rnene. Han havde hjulpet til hos sin bror Peter Nicolai, Woyens i dennes korn- og foderstofhandel, og siden hen blev han bestyrer af foretagendet. Efter en tid kunne de to br\u00f8dre imidlertid ikke g\u00e5 i sp\u00e6nd sammen mere. August havde udpr\u00e6get handelstalent, han opk\u00f8bte jord og udstykkede en halv snes byggegrunde med en efter sigende stor fortjeneste. Bestandigheden i August l\u00e5 ham fjernt, og ogs\u00e5 han havde smag for st\u00e6rke drikke. Da han slog over i at handle med heste og kreaturer, endte det galt, han tabte alt. Dog arvede han i ny og n\u00e6 en sum penge. S\u00f8steren Nicoline havde s\u00e5ledes testamenteret ham 7.000 Mark, noget indbo og s\u00f8lvt\u00f8j.  <\/p>\n\n\n\n

Men August var for l\u00e6ngst faldet udenfor, og vandrede som landevejsridder p\u00e5 vejene i hele Norden og Tyskland. For at g\u00f8re en lang historie kort, endte August i 1916 p\u00e5 fattigv\u00e6snet sygeanstalt i Flensborg. Familien var bekymret, og de havde ops\u00f8gt ham, men han havde det efter egen mening meget godt, han var v\u00e6ldig beruset og godt tilfreds med tilv\u00e6relsen.  <\/p>\n\n\n\n

Peter Nicolai 3 andre s\u00f8skende havde ingen arrangementer i Vojens, og som f\u00f8lge deraf er de ikke heri omtalt yderligere. De 2 yngste tvillinger d\u00f8de kun f\u00e5 dage gamle.  <\/p>\n\n\n\n

Andre foretog samme transaktioner, og her er tale om ejeren af Vojensgaard, Friedrich Wilhelm Deichmann, der i den samme periode omkring 1860\u2019erne foretog et stort antal grundsalg i den del som l\u00e5 p\u00e5 \u00f8stsiden af jernbanen. Deichmann drog i mods\u00e6tning til Peter N. Lagoni mod syd til Hamborg.  <\/p>\n\n\n\n

Peter Nicolaisen Lagonis s\u00f8skende:<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

1.
\u00a0Anna *02.05.1826 i Hyrup, Bevtoft. Konfirmeret april 1841 i Hyrup, Bevtoft. +27.01.1884 i Strandelhj\u00f8rn\u00a0Gift 10.11.1848 i Bevtoft med: Peter Hansen Holm *12.11.1816 i Strandelhj\u00f8rn, g\u00e5rdmand i Strandelhj\u00f8rn.\u00a0\u00a0De fik 10 b\u00f8rn:\u00a04 d\u00f8de som sm\u00e5, og en blev kun 7 \u00e5r. Den \u00e6ldste s\u00f8n Hans Peter Holm skrev sine livserindringer.\u00a0\u00a0Deres datter Anne Elisabeth *30.09.1862 i Strandelhj\u00f8rn, +24.02.1938. Hun blev gift 20.05.1892 med:\u00a0\u00a0M\u00f8llersvend Iver Jessen *1845 +1928, han k\u00f8ber Damgaard M\u00f8lle ved Hovslund i 1875. Deres 3 b\u00f8rn:\u00a01) Peter * ? 2) Iver * ? 3) Anne *16.11.1897, bosat i Haderslev. Br\u00f8drene Peter og Iver Jessen overtog Damgaard M\u00f8lle, som forblev i familiens eje frem til 1980.\u00a0<\/td><\/tr>
2.\u00a0
Peter *11.10.1827 i Hyrup, Bevtoft. Konfirmeret april 1842 i Hyrup, Bevtoft. +?\u00a0\u00a0\u00a0Gift 18.12.1849 i Hyrup, Bevtoft med: (Enke) Botille Margrethe Andersen (f. Kryger). Blev derefter g\u00e5rdejer af \u201d\u00d8stergaard\u201d. Der var vist ingen b\u00f8rn i \u00e6gteskabet?\u00a0<\/td><\/tr>
3.\u00a0
Peter Nicolaisen<\/strong> *01.10.1829 i Hyrup, Bevtoft. Konfirmeret 30.03.1845 i Hyrup, Bevtoft. +06.02.1899 i Rejsby.\u00a0Gift 13.08.1858 i Bjolderup med: Bodil Schmidt *19.10.1835 i Rejsby, +05.01.1910 i Rejsby.\u00a0Deres 8 b\u00f8rn: SE HERUNDER.\u00a0<\/td><\/tr>
4.\u00a0
Anne Kjerstine *28.10.1831 i Hyrup. Bevtoft. Konfirmeret april 1847 i Hyrup, Bevtoft. +1903.\u00a0Gift med: Theodor Johansen *?, +1897, han drev lejestald ved Hotel Woyens i 1860\/70\u2019erne. Han var i perioden fra 1850-60 i Australien, hvor han havde fors\u00f8gt sig som guldgraver. De flyttede senere til Haderslev og Flensborg.\u00a0\u00a0Deres 2 b\u00f8rn: 1) Willaz 2) Sophie.\u00a0<\/td><\/tr>
5.\u00a0
Hans *11.05.1834 i Hyrup, Bevtoft. Konfirmeret april 1850 i Hyrup, Bevtoft. + ca.191\u00a0Gift 01.10.1872, Jegerup med: Dorthea Sophie Clausen *21.03.1838.\u00a0\u00a0De havde 2 d\u00f8tre: Navne ?\u00a0<\/td><\/tr>
6.\u00a0
Jacob *14.10.1837 i Hyrup, Bevtoft. Konfirmeret april 1853 i Hyrup, Bevtoft. +1908. Jacob var landmand, og arvede faderens g\u00e5rd \u201dKiskelund\u201d i Hyrup. Senere igen gik den i arv til datteren Sophie +1910. Den anden pige d\u00f8de som barn.\u00a0Gift 1x 19.11.1868 i Hyrup, Bevtoft med: Anne Sine M\u00f8ller *?, +17.07.1875 i Hyrup, Bevtoft. De havde 3 b\u00f8rn. Deres dreng Peter som var landbrugsuddannet, endte som tolder i USA.\u00a0\u00a0Gift 2x 1881 med: Enke Marie Boysen (f. Bekke) Jacob var p\u00e5 sine gamle dage bosat i Toftlund.\u00a0<\/td><\/tr>
7.\u00a0
Nicoline *25.10.1839 i Hyrup, Bevtoft. Konfirmeret april 1854 i Hyrup, Bevtoft. +1902 Haderslev.\u00a0\u00a0Gift 1x med: K\u00f8bmand P.R. Juhl, og bosat i Haderslev. Gift 2x med ?.\u00a0<\/td><\/tr>
8.\u00a0
August *30.08.1842 i Hyrup, Bevtoft. Konfirmeret april 1858 i Hyrup, Bevtoft\u00a0Han blev over 75 \u00e5r, og d\u00f8de fattig.\u00a0<\/td><\/tr><\/tbody><\/table><\/figure>\n\n\n\n

\u00c6gteparret Bodil & Peter Nicolaisen Lagonis 8 b\u00f8rn:<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

1.\u00a0
Nicolai Peter *08.12.1858 i Perb\u00f8l, Bjolderup. Konfirmeret: <\/em><\/strong>20.04.1873 N\u00f8rvang Herred, Vejle. +23.06.1918 Kalispell, Montana. Emigreret til Montana USA.\u00a0\u00a0Gift 20.02.1895 med: Ann Hannan *?. Deres 3 d\u00f8tre: 1) Sylvia *12.01.1896 i Kalispell, +29.10.1954 i Kalispell, Montana\u00a02) Bodil *21.09.1905 i ?, 3) Dixie *14.05.1908 i Kalispell. Gift i 1934 med: John Monahan. De fik 4 b\u00f8rn.\u00a0Nicolai Peter og hans familie var i Danmark i o.1905.<\/td><\/tr>
2.\u00a0Hans Schmidt *21.08.1860 i Perb\u00f8l, Bjolderup. +21.10.1869 Jegerup. Blev kun 9 \u00e5r.\u00a0<\/td><\/tr>
3.\u00a0
August Christian *15.09.1862 i Perb\u00f8l, Bjolderup. Konfirmeret: 01.10.1876 N\u00f8rvang Herred?, Vejle. +18.01.1932 Kalispell, Montana. Emigreret til Montana USA.\u00a0Gift d.21.06.1905 med: Maude Kimmerly *30.12.1878. Deres datter: Mary *20.05.1907 i Kalispell +16.05.2001 Kalispell. Ugift og ingen b\u00f8rn.\u00a0<\/td><\/tr>
4.\u00a0
Agnes Christine *12.09.1864 Gl. Haderslev. Konfirmeret: 20.04.1879 N\u00f8rvang Herred, Vejle. +1941 USA. Emigreret til USA i 1886 hvor hun blev gift i Dubuque i Iowa med en landmand John J.\u00a0\u00a0\u00a0(Var m\u00e5ske ogs\u00e5 gift med Chr. Casse?).\u00a0<\/td><\/tr>
5.
Christina Petrea *25.04.1866 i Woyens, Jegerup. Konfirmeret: 10.04.1881 Rejsby. +20.04.1932 Rejsby. Ugift.\u00a0<\/td><\/tr>
6.\u00a0
Anna Elisabeth *08.09.1867 i Woyens, Jegerup. Konfirmeret: 02.04.1882 Rejsby. +11.05.1963 i USA. Emigreret til Minneapolis USA ca.1892. Gift 28.03.1892 i Ramsey, Minnesota med: Hans Rasmussen *08.08.1850 p\u00e5 Langeland, +19.10.1928. Bor i 1940 som enke i Madison, Iowa.\u00a0Deres 5 b\u00f8rn: 1) Hannah *1895, ugift. 2) Ralph *1897, gift. 3) Poul *1900, gift. 4) Alice *1902, gift men skilt inden 5 \u00e5r efter. 5) Grant *1906, ugift.\u00a0<\/td><\/tr>
7.\u00a0
Hans Schmidt *24.12.1869 i Woyens, Jegerup. +28.12.1869 Jegerup – Tvilling.\u00a0<\/td><\/tr>
8.\u00a0
Nicoline Hansine *24.12.1869 i Woyens, Jegerup. +26.12.1869 Jegerup – Tvilling\u00a0Tvillingerne blev begge n\u00f8dd\u00f8bt samme dag af jordmoderen. De d\u00f8de kun f\u00e5 dage gamle.\u00a0<\/td><\/tr><\/tbody><\/table><\/figure>\n\n\n\n

Kilder: <\/p>\n\n\n\n

Bogen: \u201dFra gamle dage\u201d \u2013 1986 af H.P. Jensen, Agerskov. Diverse avisartikler skrevet af Aage Gram, Vojens. Ellen Jensen, Hovslund. Trine St\u00fcrup, Kbh. Avisomtaler fra Vestkysten og Dannevirke. Unavngivne artikler.  <\/p>\n\n\n\n

———————————————————————————————————————————– <\/p>\n\n\n\n

Jes Andersen Ratzer<\/em><\/strong>, Vojens, f\u00f8dt 14.5.1946 i H\u00f8gelund. Har v\u00e6ret kontrolchef hos Dansk Sintermetal, Haderslev i mange \u00e5r. <\/em> <\/p>\n\n\n\n

Arbejder med lokalhistorie og arkivarbejde for \u2013 Lokalhistorisk Forening for Vojens-omr\u00e5det siden \u00e5r 2000. <\/em> <\/p>\n\n\n\n

Speciale: Erhverv og forretningslivet i Vojens fra byens start i 1860\u2019erne og tiden frem, omfattende bl.a. billeder – dokumenter – atikler – historier mm. I 2012 medstifter af hjemmesiden: <\/em>www.vojensbilleder.dk<\/em><\/strong> <\/em> <\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Manden der opk\u00f8bte det halve Vojens. Det siges at han ved et par opk\u00f8b af landejendomme havde \u201dslagtet\u201d et par<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":506,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[25],"tags":[],"class_list":["post-495","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lokalehistorier"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/vojens-arkiv.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/495","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/vojens-arkiv.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/vojens-arkiv.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vojens-arkiv.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vojens-arkiv.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=495"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/vojens-arkiv.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/495\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":502,"href":"https:\/\/vojens-arkiv.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/495\/revisions\/502"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vojens-arkiv.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/506"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/vojens-arkiv.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=495"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/vojens-arkiv.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=495"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/vojens-arkiv.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=495"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}