Vedtægt for Lokalhistorisk Forening for Vojens-området 

§ 12 Forslag
Forslag, der ønskes behandlet på en ordinær generalforsamling, skal være formanden skriftligt i
hænde senest 14 dage før afholdelse af generalforsamlingen.
§ 13 Afstemning og beslutningsdygtighed
Personvalg vælges med simpelt relativt flertal (det vil sige flest stemmer).
Medlemmer, der ikke deltager i en generalforsamling, kan vælges, hvis de skriftligt har givet
formanden tilsagn herom.
Afstemning skal foretages skriftligt, hvis et medlem forlanger det.
Afstemning pr. fuldmagt er ikke tilladt på generalforsamlingen.
Stemmeret har kun medlemmer, der ikke er i kontingentrestance.
Afstemninger foretages med simpelt relativt flertal, medmindre andet følger af nærværende
vedtægt.
Emner, der ikke er optaget på dagsordenen, kan ikke gøres til genstand for afstemning.
§ 14 Vedtægtsændring
Til ændring af nærværende vedtægt kræves vedtagelse på en generalforsamling med mindst 2/3 af
de afgivne gyldige stemmer.
§ 15 Opløsning
Foreningen kan opløses, såfremt mindst ¾ af de afgivne gyldige stemmer på 2 på hinanden
følgende generalforsamlinger, med mindst 2 og højst 4 ugers mellemrum, afgives for opløsning.
Ved opløsning skal foreningens midler, herunder inventar og lokalhistorisk materiale vederlagsfrit
overgå til andre offentlige eller private foreninger, institutioner eller lignende, efter nærmere aftale
med Haderslev Byråd samt bestyrelserne for Lokalhistorisk Forening for Vojens-området og LASS
(Lokalhistoriske Arkiver og Samlinger i Sønderjylland), så dets forbliven i offentligt eje og dets
offentlige tilgængelighed er garanteret.
Således vedtaget på den første generalforsamling den 22. februar 1985
Således ændret på generalforsamlingen den 20. februar 1990
Således ændret på generalforsamlingen den 24. februar 1998

Således ændret på generalforsamlingen den 23. februar 2006
Således ændret på generalforsamlingen den 22. februar 2007
Således ændret på generalforsamlingen den 25. februar 2016
Således ændret på generalforsamlingen den 22. februar 2018
Vojens den 22. februar 2018
NB: Denne renskrift er foretaget den 7. marts 2025 af Birgitte Mouritsen