40-års jubilæum

Onsdag 22. januar 2025 er der 40-års jubilæum i Lokalhistorisk Forening og Arkiv for Vojens-området. Det fejres med åbent hus og reception med lidt godt til ganen kl. 15-18, i den store sal på Danmarksgade 16, 6500 Vojens.

2, der har været med i de 40 år, arkivmedarbejder Birgitte Mouritsen og arkivleder Agnes Svendsen vil fortælle minder og fakta om foreningen og arkivet fra 1985 til 2025.

Foreningen har i årenes løb holdt mange velbesøgte arrangementer og udstillinger, og vi håber, at mange også vil bakke op om dette arrangement.

Der vil være en billedudstilling om de mange aktiviteter og lokaler gennem årene, og det vil være muligt at se en ny Vojens film om gamle huse og forretninger.

Alle er velkomne til en hyggelig eftermiddag ad Memory Lane.